Gå til navigation | Gå til Sideindhold

Anders Bune har boet i Fjaltring siden 1969. Deltaget på bestyrelsesplan i foreningslivet i hele perioden.

Medstifter af Fjaltring Landsbyhøjskole og Danhostel Fjaltring/Fjaltring Gæstehus. Medlem af Fjaltring Byorkester. Formand for LAG-Lemvig. Autodidakt maler.
 

at den børnevenlige kommune har en skaterpark og masser af fritidstilbud

Leg for alle

Næste »

Hvad vil du fremhæve som det mest attraktive ved at bosætte sig netop i dit område?
En lille aktiv landsby tæt ved havet
 
Hvilke forhold har efter din mening størst betydning for et godt familie- og fritidsliv?
Fjaltring er en landsby, hvor forskellige generationer lever fint sammen i et fællesskab, som man kan deltage i, hvis man har lyst.
 
Hvilke behov og interesser er der især mulighed for at få tilgodeset?
Her er mulighed for at dyrke næsten alle interesser. Gode muligheder for sport og friluftsliv. Rigtig mange kulturelle tilbud
 
Hvilke fællesskaber vil du især fremhæve?
Der er et utal af foreninger  og aktivgrupper, som dækker et meget stort spektrum af interesser.
 
Hvilket træk af lokalområdets historie vil fremhæve over for en tilflytter?
Her er en ældgammel tradition for åbenhed mod fremmede. Det er let at falde til, hvis man vil.
Hvordan er mulighederne for at være en del af lokalsamfundet - hvis man også gerne vil have lov til at være sig selv?
Det kan naturligvis lade sig gøre at passe sig selv, uden der bliver set skævt til en af den grund, men det er langt sjovest at være her, hvis man deltager
 
Hvordan passer forholdene i dit område til unge?, enlige?, børnefamilier?, modne voksne? og seniorer?
De unge vil ofte mene at her er for få muligheder. Hvis det er tilbud til teenagere, man søger, skal man søge et andet sted hen.
 
Er der nogle særligt interessante træk ved erhvervslivet og erhvervshistorien i dit område?
Der er ikke noget erhvervsliv i Fjaltring ud over landbruget og et par mindre håndværksforretninger. Arbejdslivet er uden for Fjaltring for de fleste.
 
Hvad finder du mest tiltrækkende ved at bo i Lemvig Kommune?
En kommune med en god service størrelsen taget i betragtning. Lav kriminalitet. Storslået natur. Gode butikker. rigt kulturliv.
 
Fjaltring opleves bedst ved at komme her til, men man kan få et godt indtryk, ved at gå ind på www.fjaltring.dk
Fjaltring er stedet.

 


Sidst opdateret: 12-05-2016