Gå til navigation | Gå til Sideindhold

Bettina Reese Tonnesen. Sognepræst i Nørlem Sogn
Født og opvokset på Frederiksberg, en selvstændig kommune midt i København faktik har jeg næsten altid boet mellem Tivoli og Zoologisk Have - Dog de sidste 10 år i et parcelhuskvarter i Allerød Nord for København. Interesser og fritidsaktiviteter: Teater, Litteratur, Natur. Gift med en naturelskende mand Henrik Tonnesen, der trives bedst udendørs. Han er pt. arbejdssøgende. Henrik er uddannet elektriker og har arbejdet som sådan de sidste 30 år. Vi har to børn: Magnus på 8 der går i 2A på Lemtorp skolen og Astrid på 5 der går i Nørlem børnehave.
 

Hvad vil du fremhæve som det mest attraktive ved at bosætte sig netop i dit område?
Naturen, Folkenes åbenhed, Humoren, Tempoet, der er altid tid til en snak eller et venligt ord, selv ved kassen i Netto eller Kvickly, Byen har det hele hvad angår handel og så har den oven i købet en smuk beliggenhed.

Hvilke forhold har efter din mening størst betydning for et godt familie- og fritidsliv?
At vi har natur omkring os, og mulighed for at dyrke vores interesser, voksne såvel som børn
Jeg har ikke fornemmelse af der mangler noget i den retning heller, hvad enten børnene finder på at de vil spille en eller form for bold, danse, ride eller dyrke musik.

Hvilke behov og interesser er der især mulighed for at få tilgodeset?
Friluftsliv, sport, musik, kirkeliv.

Hvilke fællesskaber vil du især fremhæve?
Det kirkelige liv er stærkt uden at være påtrængende. Alle retninger af kirken er repræsenteret, Jeg har ikke så stor erfaring på området men fornemmer et rigt foreningsliv inden for mange slags sport. Mange muligheder også for kommunens ældre borgere.

Hvilket træk af lokalområdets historie vil fremhæve over for en tilflytter?
Der er stadig en snert af Lidenlund over byen, samtidig med at man absolut er med i udviklingen, f.eks. på turistområdet hvor man gør meget ud af fremhæve og "sælge", i positiv forstand, byen Lemvig. Og så må jeg nødvendigvis fremhæve Hovedgården Kabbel og Nørlem kirke som en smuk del af lokalområdets historie.

Hvordan er mulighederne for at være en del af lokalsamfund - hvis man også gerne vil have lov til at være sig selv?
Jeg fornemmer en stor respekt for det enkelte menneske, vil man være med er man velkommen, vil man ikke kan "Vi li dig alligevel" som det blev sagt til os da vi flyttede hertil. Der er ikke så meget parcelhus isolation her som vi oplevede det i Nordsjælland, men det kan jo skyldes jobbet. Jeg og familien er jo i berøring med mange mennesker hver dag, uden dog direkte at have naboer, samtidig er der stor respekt om vores privatliv.

Hvordan passer forholdene i dit område til unge?, enlige?, børnefamilier?, modne voksne? og seniorer?
Vi bor i et meget børnevenligt område, let adgang til skole, børnehave og fritidshjem, Ingen voldsom trafik, Samtidig har jeg fornøjelsen af at mine forældre er flyttet hertil i en meget seniorvenlig bolig, der dog kan have det minus, at der er langt til indkøb, hvis man ikke kan køre bil.
Jeg fornemmer at der mangler tilbud til de unge som et stort minus, hvor skal de hænge ud?

Er der nogle særligt interessante træk ved erhvervslivet og erhvervshistorien i dit område?
Ja driftige forretnings folk som f.eks. brødrene Egholm og andre virksomheder der forbliver i området og holder hjulene i gang.

Hvad finder du mest tiltrækkende ved at bo i Lemvig Kommune?
Naturen, Nærheden og den Vestjyske Lune, og så er det et supergodt sogn at være præst i

Svar gerne også på de spørgsmål, du synes jeg har glemt at stille....
Jeg mangler måske noget Cafeliv.
 

 


Sidst opdateret: 04-05-2010