Gå til navigation | Gå til Sideindhold

Fritidsbolig

Store fritidsområder i Lemvig Kommune venter på livsnydere, der vil opleve virkeligheden i bakkers og bølgers land.

Kommer du for at holde fri i weekenden - rigtig ferie, eller er du i den alder, hvor arbejdslivet ikke længere tager al din tid, så den frie tid kan fylde dine dage, er der rige muligheder for at finde det rigtige ferie- og fristed i et af ferieområderne i Lemvig Kommune – ved Vesterhavet, ved Limfjorden, ved Bøvling Fjord, ved Ferring Sø eller måske i én af oplandsbyerne, hvor en del huse kan være såvelhelårs- som fritidsbolig. 

Valgmulighederne er talrige med huse og lejligheder ved hav, fjord, klit, sandstrand, bakkeland, plantage-, overdrevs- og skovlandskab. Der er også ledige strandgrunde og naturgrunde klar til nybygning af helårs- og fritidsboliger.

Vil du afprøve Lemvigegnen som dit mulige ferie- og fritidsområde, kan du eventuelt starte med at leje en feriebolig og få en prøve på de oplevelser, området har at byde på.

Ejendomsmæglerne i Lemvig har et indgående kendskab til lokalområdet. Hos dem kan du få klar besked om det aktuelle udvalg.
 

Du kan også selv starte her og nu med klik-videre-links på denne side.

 


Sidst opdateret: 19-04-2011