Gå til navigation | Gå til Sideindhold

Michael Madsen er indehaver af JyllandsAkvariet i Thyborøn.

Han er født og bosiddende i Harboøre, men har i forbindelse med sit erhvervsliv boet flere andre steder i landet. Michael startede som fisker, men lever nu af at
give folk oplevelser, der har en tæt relation til området her tæt på havet. Fritiden går med lidt jagt og lystfiskeri, og ellers bare at nyde og bruge naturen.

Michael er far til Christian og Johanne.
 

Hvad vil du fremhæve som det mest attraktive ved at bosætte sig netop i Harboøre?
En hverdag uden stress og utryghed. Et område fuld af oplevelser og muligheder, som man selv kan sætte sit præg på .... mentaliteten herude.

Hvilke forhold har efter din mening størst betydning for et godt familie- og fritidsliv?
Tid og udbud - at man har mulighederne inden for en rimelig afstand.

Hvilke behov og interesser er der især mulighed for at få tilgodeset?
Interesse for naturen og de muligheder, der er knyttet dertil - og det gælder alt fra jagt, fiskeri, ridning og til cykel- og vandreture.

Hvilke fællesskaber vil du især fremhæve?
Et enormt rigt foreningsliv.

Hvilket træk af lokalområdets historie vil du fremhæve over for en tilflytter?
Havet og dets påvirkning på egnen igennem tiderne.

Hvordan er mulighederne for at være en del af lokalsamfundet - hvis man også gerne vil have lov til at være sig selv?
Her er ingen alene - med mindre man selv ønsker det. Man vælger selv, hvor meget man ønsker at dele med andre - men andre er altid klar til at dele, hvis man ønsker det. Om man bor på landet eller i byen, så kender man sin nabo - og så er det op til en selv, hvor meget man vil dele med ham.

Hvordan passer forholdene i dit område til unge?, enlige?, børnefamilier?, modne voksne? og seniorer?
Unge: Trods alt ikke så barsk selskabsliv som i storbyer - man kan få indflydelse på sit område ved at gøre en indsats - i foreninger med videre.

Enlige: Det rige foreningsliv giver mange muligheder for at være sammen med andre, at mødes og stifte bekendtskaber.

Børnefamilier: Trygheden - den lave kriminalitet. Børn kan være ude og kan lege ude uden at møde brugte kanyler osv. Back to basic - klap en ko, find en sten og fang en fisk.

Modne voksne: Også for dem er foreningslivet, det gode liv.

Seniorer: Mange vil gerne give lidt frivillig hjælp for at få tiden til at gå bedst muligt – her er masser af muligheder - uansat interesser.

Er der nogle særligt interessante træk ved erhvervslivet og erhvervshistorien i dit område?
Kreativitet og opfindsomhed - det man ikke lige har, det laver man. Desuden er der mange steder en stærk virksomhedskultur.

Hvad finder du mest tiltrækkende ved at bo i Lemvig Kommune?
Naturen, områdets muligheder og ikke mindst den livsbekræftende mentalitet.

...her er lidt for alle, i stedet for meget for de få...
 

 


Sidst opdateret: 29-04-2011